Edward Burne-Jones

Edward Burne-Jones
Edward Burne-Jones, malet af sønnen Philip Burne-Jones i 1898.
Personlig information
Født28. august 1833(1833-08-28)
Birmingham
Død17. juni 1898 (64 år)
London
NationalitetEngland Engelsk
FarEdward Richard Jones Rediger på Wikidata
MorElizabeth Coley Rediger på Wikidata
SøskendeEdith Jones Rediger på Wikidata
ÆgtefælleGeorgiana Burne-Jones (fra 1860) Rediger på Wikidata
BørnPhilip, Sir, 2nd Bart. Burne-Jones,
Margaret Mackail,
Christopher Burne-Jones Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaler
Uddannelses­stedKing Edward's School,
Heatherley School of Fine Art,
Exeter College Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Academy Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, bygningstegner, tegner, billedkunstner, designer, illustrator Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBirmingham, London Rediger på Wikidata
Kendte værkerLegenden om æblerosen, Merlins fristelse, Håbet Rediger på Wikidata
GenrePortræt, genremaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri, historiemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseSymbolisme, Det Prærafaelitiske Broderskab Rediger på Wikidata
Påvirket afDante Gabriel Rossetti, Love Among the Ruins[1] Rediger på Wikidata
Inspireret afPrærafaelitterne, Æstetikerne, Arts and Craft Movement
InspireredeSymbolisterne
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Pan og Psyche, 1874
Den gyldne Trappe, 1880

Sir Edward Coley Burne-Jones (født 28. august 1833, død 17. juni 1898) var en britisk maler og designer, tæt knyttet til prærafaelitterne. Han arbejdede tæt sammen med William Morris på en lang række udsmykningsprojekter og var medstifter af firmaet Morris, Marshall, Faulkner & Company. Burne-Jones var vigtig for genoplivelsen af glasmaleriet i England. Hans glasmalerier omfatter blandt andet vinduerne i St. Philip's Cathedral, Birmingham, St Martin's Church i Brampton, Cumbria, (designet af Philip Webb), All Saints, Jesus Lane, Cambridge og Christ Church, Oxford.

Burne-Jones' tidlige malerier er tydeligt præget af inspirationen fra Dante Gabriel Rossetti, men fra 1860'erne finder Burne-Jones sin egen stil. I 1877 bliver han overtalt til at udstille otte oliemalerier i Grosvenor Gallery, som konkurrerede med Royal Academy. Et af dem var Merlins fortryllelse. Hans timing var gunstig, og han blev udråbt som budbringer og stjerne i den nye æstetiske bevægelse.

Ud over malerier og glasmaleri arbejde Burne-Jones også på andre felter, herunder design af keramiske fliser, smykkekunst, tapeter, mosaikker og ikke mindst illustrationer til bøger, hvor de bedst kendte er træsnittene til Kelmscott Press' udgave af Chaucer i 1896.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy